Når tiden er moden, vil vi opleve et skift af komprimeringsteknologien. Det forventes, at der skiftes teknologi fra den nuværende MPEG-komprimering til en ny JPEG-baseret komprimering. Dette vil give mulighed for et endnu bedre billede end det, vi har i dag.
Vi vil også opleve en forøgelse af billed-hastigheden. Der tales allerede nu, om at lave forsøg med 48 billeder i sekundet i stedet for de nuværende 24 billeder i sekundet. Dette vil især have betydning på hurtige panoreringer og meget actionfyldte scener, idet disse scener vil opleves som skarpere og mere rolige.
- og en forbedring, ingen kan se...
Endelig tales der allerede om en forøgelse af opløsning fra 2K til 4K. Vores nuværende digitale udstyr er i såkaldt 2K- opløsning, som betyder, at billedet består af 2048 vandrette billedpunkter. Det diskuteres i USA, om det skal fordobles til 4096 punkter, men pt. er der ikke noget udstyr, som kan benyttes til dette.
Fordelen ved 4K-opløsning er en højere detaljeringsgrad, men det er tvivlsomt om det overhovedet er til at opfatte for det menneskelige øje…
Fremtiden er dog allerede lys og klar og med et væld af farver i Nordisk Film Biografer!
God fornøjelse med Digital Cinema!